Aktuel leveringsinformation

Alle knolde, løg og barrodsplanter, leveres når der er sikkerhed for frostfri transport. Vi begynder at levere i midten af marts, og leverer alle forudbestillinger frem til starten af april. 

Vi har desværre haft en forsinkelse hos en af vores leverandører, hvilket har medført en smule forsinkelse ift. normalen. Du vil stadig modtage dine produkter i god tid til plantning og evt. Forspiring. Vi beklager denne forsinkelse. Læs videre og se, hvornår du optimalt set bør plante dine varer.

Se her, hvornår du kan forvente din forudbestilling*:

Ordrer bestilt før 25. februar: Sendes i uge 11 - 13

Ordrer bestilt mellem 26. - 29. februar: Sendes i uge 13 - 14

Ordrer bestilt efter 1. marts - 15 : Sendes i uge 14 - 15

Ordrer bestilt efter 16 . marts: Sendes i uge 15 - 16

Ønsker du din bestilling tidligere, senere eller på en specifik dato? Kontakt os på info@blomsterverden.dk, så kan vi arrangere det for dig.

* Disse leveringstider er anslåede, og leveringsplanen kan ændre sig en smule i forsendelsessæsonen i tilfælde, hvor visse sorter høstes senere på grund af vejrforholdene. Det er vigtigt, at løg, knolde og planter høstes under optimale forhold for at opretholde den bedst mulige plantesundhed, når de vokser i din have. Alle løg og planter vil blive sendt på et passende tidspunkt til plantning.

Sådan opbevarer vi dine varer

Hos Blomsterverden har vi mulighed for at opbevare varerne under de helt optimale klimaforhold. Bl.a. har vi store kølecontainere, der holder barrodsplanter og løg ved de optimale temperaturer, ligesom vores dahlia lager er kølet og luftfugtigheden nøje overvåget.

Den længere og korrekte opbevaring sikrer, at du får friskere varer, med størst muligt garanti for at blive til en flot plante eller blomst.

Alternativet er at vi skulle levere forudbestilling meget tidligt, men vi oplever at man som kunde sjældent har de korrekte opbevaringsbetingelser i hjemmet, inden et løg/knold/barrodsplante skal plantes. 

Hvornår skal jeg plante mine produkter?

Dahlia

Vi anbefaler at du planter dine dahlia, når jordtemperaturen er over 14 grader. Du kan finde jordtemperaturen i din kommune på linket her: https://www.landbrugsinfo.dk/public/a/9/2/plante_jordtemperatur_malinger

Typisk vil jordtemperaturen være optimal i slutningen af april eller starten af maj. Du kan også vælge at forspire i løbet af slutningen af marts eller april. Forspiring tager typisk 2-4 uger. 

Hav tålmodighed med plantning af dahlia. For tidlig plantning kan øge risikoen for sygdom på planten, eller du kan risikere at nattefrost ødelægger knolden. 

Barrodsplanter

Du bør plante dine barrodsplanter hurtigst muligt efter modtagelse, da disse ikke tåler varme temperaturer. Alternativt skal du opbevare dem ved køleskabstemperatur, indtil du er klar til at plante.

Barrodsplanter er stauder, og kan senere blive i jorden gennem vinteren, men de helt nye rødder har ikke godt af frost. Vi anbefaler derfor at du venter med at plante til der er garanti for frostfrit vejr. Du kan med fordel forspire dine barrodsplanter indendørs.

I alle vores forsendelser med dahlia og barrodsplanter vedlægger vi en guide, som du kan følge hele sæsonen igennem.